Spørgsmål

Spørgsmål: Hvorfor et kirkebryllup?
Svar: Thomas' familie har en vis tilknytning til St. Magleby Kirke. Og så er kirken både smukkere og billigere end Tårnby Rådhus.

Spørgsmål: Kan jeg tage min onkel/knægt/elsker/støttepædagog osv. med i kirken?
Svar: Alle er velkomne til at deltage i ceremonien i kirken og den efterfølgende reception. Vi vil dog gerne vide, hvor mange ekstra mennesker, der ønsker at møde op ved receptionen.

Spørgsmål: Hvilke navne vil brudeparret have efter brylluppet?
Svar: Jeanne skifter navn til Jeanne Ammitzbøll Brodersen. Thomas vil fortsat lystre navnet Thomas Magle Brodersen.

Spørgsmål: Hører vi små fødders trippen?
Svar: Jeanne bruger størrelse 36 i sko. Thomas kan lige klemme sig ned i en størrelse 46. Men det er ingen hemmelighed at Jeanne skal have lagt kjolen ud pga. voksende mave...

Spørgsmål: Skal I bruge hjælp til noget?
Svar: Ja, vi mangler en hundesitter til Louises hund Fiji.

Spørgsmål: Hvordan finder vi kirken?
Svar: Adressen er Kirkevej 6, Store Magleby, Dragør. Her er et kort til Store Magleby Kirke.

Spørgsmål: Hvad tid er brylluppet?
Svar: Kl. 13.00 i kirken.

Spørgsmål: Påklædning?
Svar: Ja tak! Vi foreslår pænt afslappet jakkesæt, sommerkjoler og lignende (dog helst ikke som kombination). Husk: Det kan stadig godt nå at blive sommer!

Spørgsmål: Hvor kan vi parkere til recepetionen/bryllupsmiddagen?
Svar: Svenningsens Maskinforretning på den anden side af Tømmerupvej stiller deres store parkeringsplads til rådighed hele dagen.

Spørgsmål: Må man fotografere i kirken?
Svar: Det er tilladt at tage billeder imens vi går ind og ud af kirken, men vi frabeder os fotografering under resten af vielsen. Der skal nok bliv rig lejlighed til at skyde løs senere på dagen.